Orkide Knud
Jeg er Knud Nielsen, også kendt som Orkide-Knud. Det er faconerne og farverne, der fascinerer mig. Over 700 arter har jeg set. De er vidt forskellige og bor præcis, hvor de hører til. Netop hvor solens stråler, varmen, fugtigheden og vandmængden er perfekt for den enkelte plante.De ved, hvor de trives bedst. Jeg trives godt her i Horsens, sammen med min kone Nancy og mine drivhuse, fyldt med strålende nuancer.
I den danske tempererede temperatur har jeg fra barnsben trådt rundt og plantet hundredvis af tulipanløg i haven, og for hver plantning, blev jeg mere og mere rodfæstet og tilpasset i miljøet. Jeg ville være gartner, men far tillod mig det ikke. Årene gik, min farve og facon fulgte med, og mine frø begyndte at svævemod det tropiske og subtropiske klima i Syd og Mellemamerika.Der kan jeg se orkideer, som Danmark aldrig vil lade mig se.
I Venezuela kan man støde på Cattleya warscewiczii, en orkide, hvis smukhed kun Nancy overgår. Hun kan tale flydende spansk, og har fungeret som tolk på vores jagt efter sjældne orkideer. Vi skulle have været afsted på eventyr i efteråret, men Nancy faldt og brækkede lårbensknoglen. Hun er færdig med Sydamerika, har hun sagt. Hvem skal jeg få til at oversætte? Og hvad med orkideerne herhjemme i drivhuset, dem skal Nancy ikke gå og passe med sit dårlige ben. Skal eventyrene for mig, Orkide-Knud, så være slut allerede nu?​​
​Cattleya warscewiczii​
​Dalen og Kovach
Den sjældneste orkide jeg har set, hedder Phragmipedium Kovachii. Den er kun i én eneste dal i Peru. Hvis man går derind uden tilladelse, bliver man skudt. Der er intet at diskutere. Mellem 50 og 100 soldater vogter området. Èn blomst kan koste 1000 dollars. Hvis du derfor fylder en taske med dem, så behøver du aldrig at arbejde igen. Det kan være fristende for en peruvianer, som arbejder i marken for 3 dollars om dagen.
En ung pige skaffede os adgang. Vi skulle op kl. 05:00, og følges gennem dalen af fire bevæbnede soldater i mange, mange timer. For enden af dalen var et lille hus. Et ungt par boede blandt de sjældne orkideer og havde et lille barn i armene. Nancy oversatte og fortalte, at parret får penge for at holde øje med indtrængende. Moren var gravid. Jeg spurgte via min kone, om hvordan de ville få barnet. Den unge dame svarede, at hun jo har sin mand, at han hjalp hende sidst og det ville han gøre igen, dybt inde i dalen, langt væk fra alt og alle.​​
De dale-vogtende soldater, Phragmipedium Kovachii, og familien
Jeg var helt vild, da jeg så de orkideer. Så sjældne de er. Den er opkaldt efter en amerikansk botaniker Michael Kovach. Han var i Peru i 2002, og stødte på en pige, som sad og solgte konservesdåser og ja, den sjældne orkide. Kovach vidste med det samme, at blomsten var en
verdenssensation. Han ville betale for oplysninger om plantens lokation (Det var før den var totalt fredet.) Pigens far vidste, hvor de voksede og tog imod tilbuddet. Kovach rejste hjem igen med orkideerne, og i alle de botaniske tidsskrifter erklærede han, at han havde fundet den ekstraordinære blomst, som derfor blev kaldt Phragmipedium ”Kovachii”. Jeg bryder mig ikke om sådan noget, og har aldrig selv gjort lignende. Det blev opdaget, og manden fik 2 års "probation", og 1000 dollars i bøde. I Peru er orkideen ikke opkaldt efter ham, men hedder Phragmipedium ”Peruvianum”.​
Michael Kovach​
Desværre forstår jeg måske godt manden. Han gjorde, i kernen, hvad alle vi orkide-jægere har lyst til. Han fik ejerskab over noget, som var svært at få ejerskab over. Det minder mig om Cattleya Aclandiae. Den ejede jeg, men var desværre så dum at sælge den. Den var lidt vanskelig. Men det er tit sådan, at hvis noget er svært, så pirrer det mig. Købte også en orkide til 10.000 kr., som døde efter to måneder. Det var ikke sjovt. Men det stoppede mig ikke. Det sjove er at få dem til at trives.​
Orkide-Knud i sit orkide-drivhus
​
Pokker tager det fald, som min smukke Nancy tog. Det var som om, at Kovach stjal vores fremtidige orkide-eventyre. Skal jeg nu tage alene afsted? Eller blive hjemme i Danmark og passe på hende og blomsterne.
Jeg er ikke færdig med Peru og landets orkideer, og jeg er heller ikke færdig med Nancy.
Jeg tager selv afsted, men Nancy, jeg er snart tilbage igen.