Nonnerne på Nyborgvej &
Paradisets have
Det her er den fulde version af artiklen "Nonnerne har doneret 12.000 kr. til Røde Kors" fra Røde Kors Odense.
Nonnerne har doneret 12.000 Kr. til Røde kors, som skal gå til kræftsyge børn på landets hospitaler - Tidligere er deres donationer til Røde Kors gået til krigen i Ukraine og jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien. Vi vises tilmed rundt i deres tempel, bliver klogere på dem, deres baggrund og buddhisme.
Tue Dam Van til venstre, og Tue Dam Phuong til højre. De står i bederummet foran deres alter (Foto af Christian Barlow Tremmer)
De buddhistiske nonner og jeg har aftalt at mødes ved deres tempel kl. 10:00 på Nyborgvej. Udefra ligner bygningen et almindeligt gråt rækkehus, set bort fra et lille skilt over hoveddøren, hvorpå der på vietnamesisk står ”TỊNH THẤT - BẢO LIÊN”, som betyder ”lille tempel” og navnet på templet ”BẢO LIÊN”. Der bankes på døren kl. 09:59, og få sekunder efter lukker Tue Dam Van og Tue Dam Phuong op.
- Kom indenfor Christian, siger Phuong og bukker.
De er begge smilende, skaldede og iført flotte grå klæder. Den grå farve, forklarer de, er til for at adskille mandlige munke og kvindelige munke/nonner fra hinanden.
Langt inde i interviewet spørger jeg, om det var grænseoverskridende at klippe sig skaldet. De griner begge højt.
- Mange elsker deres hår, fordi det er smukt. Men vi tror, at man elsker det, fordi man elsker de ”ting”, forklarer Van.
- Og når man virkelig gerne vil have de ”ting”, og ikke får dem, så får man det dårligt. Buddha mener, at man ikke skal have hår. Man ser mærkelig og ikke særlig smuk ud, men når alle os nonner og munke klipper det af, så er vi lige, tilføjer Phuong.
Også dem uden hår er smukke, siger jeg - Phuong griner kærligt.
Nonnerne står foran indgangen til tempel (Foto af Christian Barlow Tremmer)
Donationen
Tue Dam Van var 24 år og Tue Dam Phuong var 30, da de i 1984 flygtede fra det kommunistiske styrer i Vietnam.
Nonnerne fortæller, at det var Røde Kors, der under bådflugten stod forrest og snakkede med de vietnamesiske flygtninge. Det er en af grundene til, at de vælger at donere til organisationen.
Ifølge Phuong er der også en god forbindelse mellem organisationen og buddhismen.
- Røde Kors hjælper mennesker i nød, og buddhismen taler om medfølelse og at fjerne lidelse. Vi synes derfor, at vi har samme mål, forklarer Phuong.
Efter at have set en udsendelse om kræftsyge børn på hospitalernes børneafdelinger blev det besluttet, at pengene skulle gå til dem.
- Vi vil give børnene en lille ting, så de kan få en glæde. Sidste år da julen kom, var det lidt hyggeligere i børneafdelingen, da de fik gaver, siger Van.
Vi har under interviewet, kunnet høre en tikkende lyd, som kan sammenlignes med et bornholmerur. Jeg vælger endelig at vende mig om og ser, at lyden kommer fra en nikkende plastikfigur. ”Buddha”, siger Phuong grinende og peger på den. Vi bryder alle ud i latter. Den står og nikker og tikker og giver nonnerne ret i alt, hvad de siger.
Alteret (Foto af Christian Barlow Tremmer)
Om søndagen åbnes døren til templet for andre buddhister, som kan komme og læse Sutraer i fællesskab i bederummet.
- Vi sidder ca. en time eller halvanden og læser Sutraer sammen. Derefter får vi vand, te eller kaffe, og spiser lidt frugt, fortæller Van og Phuong.
Er I en slags mentorer for de andre buddhister?
- Man kan godt kalde os for en slags mentorer. Vi viser de andre, hvad vi har lært, siger Van.
Er det her jeres arbejde?
- Det kan man godt sige, men vi får ikke løn, som præsterne gør. Vi buddhister er dog heldige, fordi vi hjælper hinanden. Vi donerer eks. til andre templer. Og jeg har også lidt fra min pensionsløn, så det går, siger en grinende Phuong.
Templet og paradisets have
Det almindelige parcelhus’ ydre fortsætter i stuen, man træder ind i. De har boet i huset siden de kom til Danmark i 1984. Det ligner dagligdag med spisebord, tv og Neskaffe – men buddhismen spotter man stadig. Guder er indrammet på væggene, en guldstatuette af guden Kṣitigarbha sidder majestætisk henne i hjørnet, og på reolerne er der fra top til tå buddhistisk litteratur.
Jeg får lov at se deres smukke bederum, hvori nonnerne dagligt mediterer og to gange om dagen læser Sutraer foran deres alter.
- At læse Sutraer er en praksismetode, der gavner en selv og andre. At læse dem hver dag er som at vende et lysende spejl mod dit hjerte, og dine bekymringer og uvidenhed vil blive reduceret, fortæller Van og Phuong.
Rummet dufter friskt og rent. Farverne på væggene er i forskellige nuancer af gul, som sammen med statuetterne af guld skaber en værdifuld stemning.
I rummet står et smukt alter og på dét sidder guden Buddha i lotusstilling, og til højre og venstre står guderne Avalokiteśhvara og Kṣitigarbha. Friske frugter er stablet symmetrisk, nydelige dracæna planter og gule orkideer står mellem statuetterne.
Nonnernes baghave (Foto af Christian Barlow Tremmer)
Udenfor i nonnernes baghave blomstrer alverdens farver – lyserød, orange, grøn og gul, som var det enden af regnbuen. Her har Van og Phuong fundet krukken med guld.
Hvad drømmer I om?
- Vi drømmer ikke, vi lever i nutid, svarer Phuong.
Herude holdes vietnamesiske traditioner, bl.a. ”Far og mor dag” ceremonien. Her skal børnene vise deres respekt og udtrykke taknemmelighed for deres forældres fødsel. For mennesker, hvis forældre er gået bort, er dette en mulighed for at huske dem og bede til, at forældrene undslipper reinkarnationskæden.
Herfra paradisets have, i Odense Centrum, er det pludseligt som om, at jeg ikke længere kan høre den larmende letbane, selvom vi kun befinder os et stenkast fra den.
- Herude er stille, siger Phuong.