top of page

FÆLLESSKABET I 

image.png

Faraos Cigarer i Odense holder hver onsdag aften Warhammer-spilleaftener, hvor man gratis kan komme og spille med andre ligesindede krigshærsfører.

Rasmus, til højre, spiller mod nybegynderen til venstre. (Foto af Christian Barlow Tremmer)​​​​

– Hva’ så Ronnie, for satan. Der er gang i den i dag.

Udbryder en af spillerne i den odenseanske Warhammer-kreds, eftersom han lige er trådt ind ad hoveddøren til krigsmarken i tegneserieforretningen, Faraos Cigarer.

Hvilke slag der normalt bliver udkæmpet bagerst i butikken, bliver hver onsdag kl. 18 udvidet, så flere kan kæmpe med.

– Kl. er 18, vi skal borene frem!

Spillerne hygger sig omgivet af butiksstøj og spotlys, mellem bjerge af plastikfigurer, tegneserier og 32 ml. malerbøtter specifikt beregnet til at male figurerne med.

Imens personalet står og udveksler grin og røverhistorier med de kampklare spillere, moser Warhammer-entusiaster sig forbi hinanden med bordene, som snart forvandles til krigsscenarier.

Der er plads til alle

Rasmus er en grinende og åben mand. Han er her primært for fællesskabet. Rasmus og hans allierede bruger størstedelen af deres hobbytid i Faraos, da det kun er dem, som stiller lokaler gratis til rådighed.

– Det er rart at komme herned en gang om ugen, vise sin hær frem og blive bedre til spillet i et fællesskab, fortæller Rasmus.

Jonny Mikael Bøgely, som er medejer og manager i Faraos Cigarer, mener at især Faraos Cigarer i Odense er meget favnende.

– Folk vil gerne have nye legekammerater og folk får en rigtig god velkomst. Jeg kan også selv fortælle, at jeg har fået tre nære venner gennem butikken og spillet.

Aldersforskellen er stor blandt spillerne i Faraos Cigarer. Det er ikke unormalt at se en 45-årig familiefar, spille med en teenager på 19 år. Rasmus ser heller ikke et problem i det.

– Vi har en interesse, som går tværs over tid. Det er ret sjovt.​​​​

image.png

​Faraos Cigarer, Warhammer-aften (Foto af Christian Barlow Tremmer)

Vi er hernede hver onsdag

Rasmus er 25 år gammel og har spillet Warhammer i to år. Rasmus står lænet over bordet og er i færd med at forklare sin modstander, hvordan spellcasters og skeletriddere må udføre deres angreb. Indimellem bliver deres krig afbrudt af andre spillere, som kommer med rettelser af Rasmus’ udtalelser.

– Det er kun de første, der kan nå deres melee.

Hvortil Rasmus undskylder og griner forlegent.

– Det er også rigtigt. Jeg har jo ikke spillet i tre uger, så jeg er helt rusten.

Undervejs som krigen udspiller sig, dukker flere velkendte ansigter op. Der bliver krammet og grint. Martin havde købt nogle nye figurer. Figurerne var i en frysepose, men blev med en selvtilfredshed og et smil på læben kastet i lårene på mange af den observerende tilskuere, som alle havde samme reaktion.

– Nøj, hvor er de fede.

Kampen er slut og Rasmus har vundet. Han er en god vinder.

– Bliv helt klart ved med at spille, så bliver du meget bedre. For det første, for at komme ind i miljøet og møde en masse mennesker.

kke kun kampen er slut, men det er warhammer-aften også. Spillerne pakker figurerne ned i deres tasker, og drager hjemad. Heldigvis ses de jo stadig næste onsdag.

bottom of page